læringsmæssige fordele

WizeFloor har mange anvendelser og fordele. Først og fremmest opfordrer produktet til interaktivitet, samarbejde og fysisk aktivitet. Selv børnehavebørn kan tænde for systemet og starte læringsspillene og øvelserne. Og med lidt hjælp fra de voksne, er de også i stand til at medvirke til at skabe nye spil med udgangspunkt i deres egen hverdag.

Personlige og sociale kompetencer

På det personlige plan bidrager WizeFloor til selverkendelse. Børnene lærer meget om sig selv, samtidig med at de spiller eller arbejder med de forskellige programmer. For eksempel lærer de at håndtere det at vinde eller tabe i et spil med andre børn.

Børnene også blive bevidste om deres foretrukne læringsstil. Ved at spille de forskellige spil, finder de hurtigt ud af, hvilke typer spil, de kan lide og dermed lærer mest af. Endvidere forbedres deres evne til at læse højt, fordi de helt automatisk læser spørgsmål, kommentarer eller opgaver højt - enten sammen eller individuelt.

Geometry

På det sociale plan lærer eleverne, hvordan de skal opføre sig i en gruppe. Hvordan de kommunikerer med andre børn, og hvordan de arbejder sammen. De kommer også i berøring med det at fungere i et team, give plads til andre, og hvordan de hjælper hinanden osv. WizeFloor skaber således nogle sociale rammer, som eleverne lærer at agere indenfor – og således får de kendskab til nogle af de mest almindelige sociale regler i samfundet.

Derudover har lærerne bemærket, at børnene bliver mere kreative og lærer at tænke på mange forskellige måder, mens de spiller på WizeFloor. De opfinder f.eks. deres egne spilleregler.

Tilpasning til alle niveauer og fag

En af WizeFloors store styrker er systemets mange tilpasningsmuligheder, der gør at både voksne og børn nemt kan oprette deres egne spil ved hjælp af de tilgængelige programmer inden for stort set alle områder af læringsmål og pensum.

MemoryStort set alle programmerne kan redigeres, og det er let at tilføje medier såsom tekst, billeder, lyd og videoer. Det er ligeledes muligt at ændre tid, point, randomisering mm., så det passer til målgruppen. Dette gør det muligt at skabe spil og øvelser til alle aldersgrupper og i alle fag i både børnehave og skole.

Denne tilpasningsmulighed gør det muligt for børn at skabe egne spil og øvelser for hinanden – både enkeltvis eller i grupper.